Én dag ad gangen

Når jeg kigger ud ad vinduet på en regnvejrsdag som i dag, kan jeg godt blive grebet af en følelse af magtesløshed. 

Sommeren synes allerede langt væk, og foran mig ligger mange måneder med tiltagende mørke, regn, blæst og næsten 100 dage til juleaften.

Tanken om disse mange måneder gør mig træt, for fremtiden og tankerne, der kredser herom, ligger udenfor min kontrol.

Og det er nok ofte en udfordring, når vi tænker på fremtiden.

For fremtiden er diffus, fordi ingen ved, hvad den vil bringe.

Alligevel bliver vi ofte stillet spørgsmål, der netop kredser sig om, hvad vi ønsker os for vores fremtid. Det kunne være spørgsmål som: ”Har du taget stilling til din pensionsopsparing?”, ”Hvordan ser din drømmepartner ud?”, ”Hvad er din holdning til organdonation?” eller ”Hvad drømmer du om med dit liv?”

Særligt sidstnævnte spørgsmål rummer jo faktisk hele to lag af kompleksitet, for ordet ’drømme’ henviser til tidspunktet, hvor vi befinder os mellem en vågen og en sovende tilstand, og hvor vi til tider kan blive i tvivl om, hvorvidt det, vi sanser, er en drøm, eller blot er vores tanker.

Samtidig rummer spørgsmålet: ”Hvad drømmer du om med dit liv?” en forestilling om, at livet er noget, vi selv kan tilrettelægge og planlægge efter forgodtbefindende.

Men er det reelt sådan, det står til?

Når jeg arbejder med unge mennesker i kraft af min funktion som underviser, møder jeg ofte en adfærd, der er stærkt kontrolstyret. Det kunne være evnen til at lytte efter, evnen til at tage noter, at møde op til timerne, lave sine lektier, forholde sig til fremtiden eller at balancere mellem at passe sin skole og samtidig have et studiejob.

Alle disse funktioner er byggestenene i at kunne gennemføre en uddannelse.

Det er samtidig også funktioner, der er stærkt styret af en kontrollerende adfærd, hvilket jo – på sin vis – er fint. For med kontrol får du udført noget.

Bagsiden af kontrol er bare også til at tage og føle på. For prisen for at være meget kontrollerende er, at du af nød må lægge låg på sider af dig selv, som forstyrrer din kontrollerede adfærd.

Lad mig komme med et eksempel.

Når du går i skole, er formålet at gøre dig klar til fremtiden og den uddannelse eller job, der kommer efter endt skolegang.

Men at skulle forholde sig til, hvad du vil i din fremtid, kræver, at du har tid til at tænke dig om, at du får mulighed for at erfare noget andet og møde andre end dem, du færdes med i din dagligdag. Det er altså ikke egenskaber, der fylder i skolesystemet.

Et andet eksempel kunne knyttes til forestillingen om den ideelle partner; når vi konstruerer en ide om, hvad den ideelle partner bør og skal være, siger vi dermed også, at de sider, der ikke lige falder ind under kategorien ’bør’, er uacceptable.

Hermed skabes en ide om, at det ’rigtige’ menneske findes derude, og at dette menneske er den rette for mig.

Men i den jagt bliver der ikke meget plads til overraskelser eller uforudsete hændelser, der måske ved nærmere øjekast kunne vise sig at være mindst lige så inspirerende og vigtige som de krav, vi på forhånd havde konstrueret om ’drømmepartneren’.

Og her bliver ordet ’drøm’ endnu en gang interessant.

For en drøm er jo ikkeeksisterende. En drøm opstår som en blanding af erindringer, rester fra dagens oplevelser og forestillinger, der alle hvirvles sammen i en stor pærevælling, mens vi sover. De kan give os nogle praj om, hvordan vi har det følelsesmæssigt i en given periode, men de er fragmenterede billeder uden sammenhæng.

Alligevel bruger vi ordet ’drøm’ flittigt, når vi taler om fremtiden. Altså den fremtid, som vi ikke har megen kontrol over, og som ved nærmere øjekast kan vokse sig mere og mere tyngende og mere og mere uoverskuelig, des flere krav vi stiller til den.

Så måske ordet ’drøm’ skulle være forbeholdt dét, ordet egentlig dækker over – en tilstand, der er interessant, fordi den binder vores sovende og vågne jeg sammen og dermed skaber sin egen verden af ubevidste tankestrømme og sindstilstande, som vi kan bruge til at mærke efter, hvordan vi har det, når vi vågner.

For at starte sin dag med dét udgangspunkt er at respektere, hvordan vi har det netop på dette givne tidspunkt. Måske du vågner med uro i kroppen, hovedpine eller har masser af energi. Ingen af disse tilstande er forkerte, men de fortæller os noget om, hvordan vi bør indrette vores dag bedst muligt, så vi tager hensyn til vores sindsstemning.

Men at snakke om fremtiden gennem ord som ’at drømme’ skaber forvirring. For fremtiden er ukendt, og vores drømme for den kan om ikke andet være vejvisere mod det, vi håber, der vil ske, men de er ikke i sig selv virkeligheden.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal forholde os til fremtiden. Det skal vi, for det kan give retning og mening til det, vi foretager os lige nu og her. Uden en fremtid bliver vi retningsløse og dermed misfornøjede: At se på dit lille barn og forestille dig dets fremtid, gør, at du måske børster hans tænder en ekstra gang, insisterer på, at han skal læse hjemme i 20 minutter hver dag, selvom klokken er mange, og du selv mest af alt har lyst til at ligge på sofaen.

Og så minder det lille barn os mest af alt om det, vi selv var en gang, og at dette lille menneske stadig er en del af vores voksne jeg. En dag vil vi ende vores dage på naturlig vis, og selvom denne tanke kan være dybt ubehagelig, så er barnets tilstedeværelse en påmindelse om at holde af det, vi har, lige nu og her.

Og måske det er deri, det store ubehag for fremtiden også lader sig ane? For fremtiden er lig med et endeligt. Om det kommer i morgen, om 10 år eller 30 år ved vi ikke. Det eneste, vi alle med sikkerhed ved, er, at vi en dag ikke er her mere. Det er, om vi vil det eller ej, udenfor vores kontrol.

Mange popsange har igennem årene tematiseret dette ubehag, og udtryk som ‘Carpe Diem’ synes tatoveret på mangen en underarm. Men selvom budskabet efterhånden synes lidt slidt, rummer det formodentlig en grad af sandhed. For vi vil så gerne leve mere i nuet, nyde det, der er, fremfor at tænke på alt det, jeg også kan opnå, det jeg kan købe eller det job, jeg mangler for at optimere mit CV. 

Vi bliver bare ofte kapret af denne fremtidsforestilling, som var nuet en trussel mod fremtidens muligheder. Men måske det er værd at insistere på glæden ved nuet, for det er kun nuet, der ligger indenfor vores umiddelbare kontrolsfære. 

Det regner fortsat udenfor, og det ser ikke ud til at ændre sig de næste dage. Ugeprognosen for vejret i Midtjylland de næste syv dage frem viser udelukkende overskyet og regn, men måske der alligevel er lidt optimisme at spore?

Om lidt vil jeg drikke en kop kaffe og trække i et par strømper, for nu er det vist endegyldigt farvel til sandalerne. At holde fast i fortiden med kolde fødder kan synes lige så formålsløst som at tænke til den anden side af den 21. december, hvor vi igen går lysere dage i møde.

For der er noget rart ved varme fødder, og der er noget rart ved, at efteråret er afgrænset til 91 dage, inden julelysene tændes og minder os om en lysere fremtid.